Arvekald

Hvis en arving ikke ønsker at modtage en arv, kan denne gøre brug af et arveafkald. Et arveafkald er et dokument, hvori arvelader og arvtager kan aftale, at arvtageren giver afkald på sin arv, enten uden eller mod at modtage et vederlag.

Få et gratis juridisk tjek

Medlemspris: 

895

 kr.

Uanset om der er tale om en livsarving til arvlader eller en arving i henhold til arvladers testamente, kan der gøres brug af et arveafkald. Det eneste krav er, at arvtager er myndig, for at kunne underskrive et arveafkald.

Der kan være flere grunde til, at man giver afkald på arven. Som oftest er der følgende grunde til at give afkald på arven:

Velhavende arving

  • Arvingen er meget velhavende og det vil derfor give mere mening, at arven tilfalder en arving, som har mere brug for arven f.eks. arvingens søskende eller arvingen egne børn.
  • Arvingen er forgældet

Hvis arvingen er dybt forgældet, vil arven højst sandsynligt kun være til gavn for arvingens kreditorer, hvis arven ikke er stor nok til at dække hele arvingens gæld. Hvis arvingen dermed giver afkald på arven, kan man springe arvingens led over og lade arven tilfalde arvtagers børn i stedet.

Her er det dog vigtigt at understrege, at arveafkaldet i denne situation, skal gives, mens arvlader stadig er i live, da kreditorerne kan tilsidesætte arveafkaldet, hvis det først gives, når arvlader er gået bort.

  • For at spare boafgift

En situation, hvori det kan være en god idé at give arveafkald, er hvis en afdød har efterladt alt til sin mor og søster. Her vil man kunne spare en del på arveafgiften, ved at søsteren giver afkald på arven, da hun derefter vil arve efter sin mor, når moderen går bort. Skulle søsteren arve efter sin afdøde søster eller bror, vil boafgiften være på 36,25 % af søsterens arv og kun 15 % af moderens arv. Ved at lade hele arven tilfalde moderen, skal der kun betales 15 % i boafgift, ved moderens død.

  • Arveafkald mod vederlag

I dag ser vi flere og flere familier med dine, mine og vores børn. I visse situationer, kan et særbarn, altså et barn fra et tidligere forhold have en interesse i at arve efter sin afdøde forælder, men ikke i at deltage i skiftet af boet efter afdøde. Dette ses ofte, hvis særbarnet kun har haft minimal kontakt med arveladeren.

Derudover er der også forskel på om der vælges et personligt eller blankt arveafkald.

Et personligt arveafkald er typisk den slags vi ser, hvis en arvtager er, enten forgældet eller velhavende, fordi arvtager kun giver afkald på arven til sig selv. Der springes dermed et led over i arverækkefølgen.

Et blankt arveafkald betyder at man giver afkald på arven for både sit eget og for sine livsarvingers vedkommende.

Et arveafkald er uigenkaldeligt og arvingen kan derfor ikke fortryde sin afkald senere hen i livet. Dog kan arveladeren vælge at se bort fra dette arveafkald og lade arvingen arve alligevel, for herved at ophæve arveafkaldet. Dette kan f.eks. Være hvis arvtageren er kommet ud af sin gæld og dermed selv vil kunne få glæde af arven.

Et arveafkald kan gives, både før og efter at arvelader går bort. Er arveafkaldet givet FØR arveladeren er død, kaldes afkald på forventet arv, mens arveafkald afgivet EFTER arveladerens død kaldes afkald på falden arv. Der er ingen formkrav for arveafkald på falden arv. Dog skal arveafkaldet meddeles skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse, dog senest inden udlodning i boet påbegyndes.

Få løbende gode tips og tricks

Tak! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet.
Oops! Something went wrong while submitting the form.
E-mail
kontakt@juradanmark.dk
Adresse
Christians Brygge 28, 1
1559 København V
CVR
43494317
Denne side bruger cookies
Vi og vores samarbejdspartnere bruger teknologier, herunder cookies, til at indsamle oplysninger om dig til Funktionelle-, Statistiske-og Marketingsformål. Ved at trykke på 'Accepter alle' giver du samtykke til alle disse formål. Du kan også vælge at tilkendegive, hvilke formål du vil give samtykke til ved at vælge "præferencer".