Under kategorien sædvanligt indbo, hører smykker, lamper, hårde hvidevarer, møbler og lignende.
Indbotestamentet skal indeholde
- En angivelse af hvem der opretter indbotestamentet.
- Oplysning om hvorvidt du er enlig eller er du gift.
- En angivelse af den eller de genstande der skal testamenteres.
- Hvem skal genstanden tilfalde.
- Det skal være en nøjagtig beskrivelse af hver genstand, således at der ikke kan sås tvivl om hvilken genstand der er tale om.
- Det er ydermere en god idé at indskrive en beskrivelse af, hvordan der kan ændres i indbotestamentet eller hvordan det tilbagekaldes.
- Derudover skal det være dateret og underskrevet af dig, som opretter.
Ikke-sædvanligt indbo:
Du skal dog være opmærksom på, at såfremt du ejer genstande, som ikke vurderes til at være sædvanligt indbo, skal du oprette et notar- eller vidnetestamente. Dette kan være malerier, skulpturer og lignende, som har stor værdi. Dernæst skal du sørge for kun, at testamentere over genstande som du selv ejer.
Indbotestamente vs. testamente
Derudover kan du ikke, i et indbotestamente, bestemme, hvordan din samlede arv, herunder formue skal fordeles. Dette kræver ligeså et notar- eller vidnetestamente.
Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at der ikke er fejl i dine dokumenter, idet de da kan erklæres ugyldige. Derfor anbefaler vi, at du får professionel hjælp til at udarbejde dine juridiske dokumenter og vi står klar til at hjælpe dig.




